Vertikalskærere
Frisk luft til din græsplæne
Ud over at pleje med gødning bør græsplænen luftes hvert forår og efterår for at få luft til rødderne og dermed skabe grobund for nyt liv. Stålknivene fra vertikalskæreren trænger ned i plænen og fjerner græsfilt, mos og ukrudt. Efter vertikalskæring skal plænen gødes, eftersås og vandes grundigt. Disse tiltag sikrer bedre næringsoptag og afvanding og dermed grundlaget for sund vækst. De robuste elektriske og benzindrevne vertikalskærere vil hjælpe dig med en effektiv makeover.
Produktfilter
Dine fordele
Altid den rigtige arbejdsdybde
Med et enkelt greb kan arbejdsdybden indstilles til et af de fem trin. Vigtigt, da knivene ved vertikalskæring kun lige skal berøre jorden for ikke at blive slidt for hurtigt og for ikke at beskadige græsrødderne.
Motorventilation
De store ventilationsåbninger er integreret i skjoldets design og sikrer effektiv ventilation af motoren.
Enkel, kompakt opbevaring
Takket være 2 kvikgreb kan vertikalskæreren hurtigt og enkelt foldes sammen, dermed er den let at transportere og opbevare.
Valseskift
Valserne kan skiftes hurtigt og nemt uden værktøj ved hjælp af en riflet skrue. En visuel sikkerhedsindikator viser, om valsen er monteret korrekt.
Benzin-, batteri- eller eldrevet?
Mellemstore græsplæner vertikalskærer du hurtigt og nemt med en elektrisk vertikalskærer. Her er AL-KO Combi Care 38 E Comfort ideel.
Fordelen ved en benzindrevet maskine er, at den er fleksibel og uden ledning, derfor er den perfekt til en større have eller vanskeligt tilgængelige områder. Den kraftige motor er også egnet til vanskelige græsarealer.
Værd at vide
| Er der behov for at vertikalskære?
Træk en lille metalrive gennem din plæne: Hvis der er mos eller gamle græsrester, er det på tide at lufte den – også meget ukrudt i græsplænen er et klart tegn på, at græsset vokser forkert.
| Hvordan fungere en vertikalskærer?
Vores vertikalskærere har en roterende valse med stålknive, som trænger ned i græsset ved hver omdrejning.
| Indstilling af arbejdsdybden
Med bare én bevægelse kan arbejdsdybden indstilles til 1 af de 5 trin. Det er vigtigt at starte i niveau 1 eller 2, da knivene/fjedrene kun lige skal røre jorden, så de ikke bliver slidt for hurtigt og ikke beskadiger græsrødderne.
| Jordens beskaffenhed
Såkaldt "græsfilt" dannes fortrinsvis i lerholdig jord, tørv eller skyggelagte områder. Disse områder bør luftes og vertikalskæres ofte.
| Rigtigt tidspunkt for vertikalskæring
Det er bedst at vertikalskære om foråret (april) og efteråret (september). Efter vertikalskæring bør plænen have tid til regenerering. Klip græsplænen før vertikalskæring.
| Benzindrevet eller elektrisk vertikalskærer?
Elektriske vertikalskærere er egnet til mellemstore plæner og har et lavt støjnivau og ingen udstødningsgasser. Benzindrevne vertikalskærere er alsidige på store arealer.
Vertikalskæring & luftning
Næsten hver eneste haveejer drømmer om en flot, frodig, grøn plæne. Men hvorfor ligner nogle haver en udtørret ørken, mens andre hvert år har den flotteste plæne i kvarteret? For det meste skyldes det, at naboen regelmæssigt vertikalskærer og lufter sin plæne. To arbejdsgange, som er essentielle for en flot plæne. Luftning er nødvendig for at græsset kan optage tilstrækkeligt med næringsstoffer og igen kan ånde. Vertikalskæring er en mere intensiv luftning og fjerner samtidigt gammelt græs. Dermed løsnes jorden endnu mere, og plænen regenererer endnu bedre. Gartnere vertikalskærer normalt plænen om foråret for at nære jorden efter den kolde årstid. Det bør også gøres i løbet af efteråret, især hvis vinteren var hård året før. Dermed får plænen de nødvendige næringsstoffer til også at kunne overleve den næstfølgende vinter.
Hvad betyder vertikalskæring helt nøjagtigt?
En vertikalskærer har en knivvalse med 3-tandede stålknive, der trænger ned i overfladen og fjerner græsafklip, mos og planterester. Knivene kan sammenlignes med en fast rive, som trænger let ned i jorden og trækker noget af det uønskede græs med. På små områder kan riven også anvendes, men på store områder anbefales en motoriseret udgave af vertikalskæreren. Uanset hvilken maskine du bruger, er det vigtigt at fjerne døde planterester efter vinteren, da de tager lys og luft, som græsset ellers skulle leve af. Man bør kun vertikalskære en tør og nyklippet græsplæne.
Hvornår og hvor ofte skal du vertikalskære plænen?
Plænen bør ikke vertikalskæres for tidligt på året, mens der endnu er risiko for, at der kan komme frost specielt i marts, april og september. Det er også vigtigt at jorden er tør. For at opnå et godt resultat, bør du klippe græsset til ca. 3-4 cm længde, så knivvalsen lettere kan trænge igennem græstæppet. At vertikalskære 1 eller 2 gange om året er nok. Her er et tip: Det opsamlede mos og græs bør ikke lægges i komposten.
Dette bør du bemærke ved plæneluftning
Ud over at vertikalskære bør plænen luftes regelmæssigt. Nogle af vores maskiner er udstyret med såvel en valse til vertikalskæring som med en valse til plæneluftning. Plæneluftning kan til forskel fra vertikalskæring gøres oftere hen over året, så plænen forbliver sund og frisk i længere tid. I fagsprog kaldes dette ”plæneluftning”.
Udtrykket plæneluftning er næsten selvforklarende. Overfladen rives let med vertikalskærervalsen, som er udstyret med stålknive. Processen er vigtig, fordi jordens overflade ellers gradvist komprimeres, så der ikke trænger ilt ned til rødderne. Dertil kommer, at plænen absorberer vand bedre efter luftning, og det forhindrer såkaldt vandmætning. I tillæg trænger vand og næringsstoffer også bedre ned i plænen efter luftning.
Forholdsregler efter luftning og vertikalskæring
Efter luftning og vertikalskæring bør græsset vandes og gødes meget. En god gerning for jord og planter, da rødderne har brug for ilt og vand. Efter vertikalskæringen har gødning den bedste virkning, da det skaber de bedste betingelser for optagelse af næringsstoffer. Eventuelt bør nye græsfrø også sås.
Konklusion: En ambitiøs gartner bør aldrig fravælge at lufte plænen 1-2 gange om året for at lufte/løsne overfladen og sikre ilt og næringsstoffer til rødderne og dermed sikre de bedste vækstbetingelser. Så behøver du ikke længere være jaloux på naboens have.
De rigtige arbejdsredskaber
Når du køber en vertikalskærer, bør du være opmærksom på arbejdsbredden såvel som de 2 funktioner - vertikalskæring og luftning. Vertikalskæring kan gøres ved håndkraft fx med en rive. Arbejdet er tungt, møjsommeligt og hårdt – og selv med en bred rive giver det næppe det bedste resultat. Motorkraft gør arbejdet væsentligt lettere og reducerer også arbejdsbyrden. En vertikalskærer af høj kvalitet samler græsfilt og rådne planterester i en opsamler og fjerner dermed behovet for at rive. Ligesom ved plæneklippere, fås vertikalskærere såvel benzindrevne som eldrevne.
Benzindrevne vertikalskærere har sædvanligvis kraftigere motorer og er derfor det bedste valg ved større plæner, mens de eldrevne maskiner har en fordel ved deres lavere vægt og støjsvage drift. Her er den største ulempe dog ledningen, der skal være tilsluttet strøm under brug med risiko for, at den falder ud.
Oplev mere om AL-KO vertikalskærere i videoerne
Effektiv brug af vertikalskæreren
Anvend kun vertikalskæreren, når der ikke længere er risiko for frost i jorden. Når plænen er luftet, skal den vandes for at plænen kan regenerere. Vertikalskæreren rusker op i mos, græsfilt og dødt græs og skaber det bedste grundlag for, at plænen kan optage vand og næring, og mos kan bekæmpes.
For at vertikalskære plænen effektivt, anbefales fx den elektriske vertikalskærer AL-KO Combi Care 36 E Comfort eller den benzindrevne vertikalskærer AL-KO Combi Care 38 P Comfort. Praktisk: Hvis udstyret med opsamler, samler maskinen de løse planterester op, så du slipper for at afbryde arbejdet og gøre det selv. Efter vertikalskæring er plænen klar til at blive gødet. Derefter kan græsfrø spredes ved håndkraft eller i et jævn lag med en strøvogn, hvorefter der sluttes af med en kraftig vanding.